søndag den 18. september 2011

Hvalfangerstationen








Den gamle hvalfangerstation er smukt placeret ved åen mellem høje fjelde. Hvis ikke det var for det barbarisk udseende materiel og den harske lugt af tran, havde det måske ligefrem fremstået idyllisk. Med de rå og primitive bygninger er det ikke svært at forestille sig, hvordan der i årevis er blevet slagtet hvaler til føde i det barske klima.

Billedet er tager i 1957. Først skærer man spækket op, for derefter at trække det af. Køddet skæres op og sælges direkte eller saltes. Der koges tran og laves benmel af resterne.














Gamle knogler fra en hval. Ryghvirvler, kæbeben og yderst til venstre ribben. Normalt blev benene tørret og knust til benmel, men disse er gemt.
















Når skibet havde skudt en hval, kom det ind her og hvalen blev trukket op. Broen var dengang meget længere. Hvalfangerstationen tilhørte nordmændene, og det var også dem, som arbejdede her.










Slibesten til at slibe knivene med.








Her bled der så lavet benmel eller tran. Det lugtede hvertfald som om, at der stadig lå noget inde i beholderen. Jeg håber ikke lugten var ligeså kraftig dengang, føj...










Ugen i praktikken er gået godt Jeg får flere og flere forskellige patienter, hvilket er dejligt. Jeg følger dem i hele deres behandling og det er rart, så jeg på den måde kan se udviklingen.
Jeg har endnu ikke oplevet sproget som et problem, selvom det til tider kan være lidt af en barriere.
I starten troede jeg, at mange ikke var så gode til dansk, men jo bedre jeg lærer dem at kende, jo mere snakker de. Det er dejligt, og gør det nemt for mig at kommunikerer. Jeg er dog overrasket over, at de ikke bare fra start af snakker dansk, når de nu kan, men nogen skal åbenbart lige se mig lidt an først. Jeg har også mødt en patient, som taler gøtudanskt. Jeg forstår ikke særlig meget, men jeg har heller ikke særlig godt sprogøre. Heldigvis så forstår jeg mere og mere færøsk, og når bare man forstår enkelte ord, så er det nemmere at gætte sig til sammenhængen. Når min vejleder i tilstede, så vil patienterne helst snakke færøsk, hvilket kan gøre det svært at fastholde dem til, at det faktisk er mig, som undersøger/behandler dem. Jeg forstår dem godt, personligt ville jeg også foretrække mit eget sprog. Det er en udfordring, som udfordrer ens kommunikation og menneskelige evner, hvilket jo kun er godt at få styrket.
Så har der jo været valg. Det har givet mig et indtryk færingernes syn på Danmark. En vinkel jeg aldrig selv har tænkt på. Jeg har heller aldrig overvejet, at deres stemmer faktisk kan være ganske afgørende for, hvilken regering vi får i Danmark. Heroppe arbejder de 40 timer om ugen og går på pension når de er 67 år gamle. Så selvom vi får en ny regering i Danmark nu, så skal de fx ikke arbejde 12 minutter længere heroppe. De ting der sker i Danmark berører nødvendigvis ikke dem, alligevel er de med til at bestemme, hvem der vinder valget.
I torsdags var der ophørsudsalg i en butik i byen. Der var nogle rimelig fede mærker. Man kunne fylde en pose for 600 kr. Det gjorde jeg, og kom hjem med 4 par sko, 10 stk. smykker og 12 stk. tøj. Jeg regnede ud, at det til sammen havde kostet knap 6000 kr., hvis man havde betalt den oprindelige pris. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal få det med hjem i kufferten, men jeg regner med, at jeg kan smide noget af mit gamle træningstøj ud, som jeg har taget med herop. Det skal alligevel snart skiftes ud. Jeg tror dog ikke, at det giver plads nok i kufferten. Den tid den sorg…
I dag er det overskyet med temperatur på 8 grader. Det blæser lidt, men det regner heldigvis ikke. Jeg har planer om at bruge eftermiddagen på et gå en lang fjeldtur.

Kærlig hilsen Lærke

tirsdag den 13. september 2011

Lidt rundt i Torshavn og Hoyvik

Den sidste uge er fløjet af sted. Jeg har været mange timer i praktikken, og været til en del fødselsdage og familiekomsammener. I søndags stod den på endnu en fødselsdag, morfaren fyldte 75 år, hvilket skulle fejres med tørret fisk, grindehval, laks mm samt endnu et stort kagebord. Heroppe fejres en fødselsdag ikke uden mindst 10 forskellige kager!

Jeg bor i et af husene, som ses til venstre. Billedet er taget fra vores tur rundt bag om Hoyvik og ned til Torshavn(og tilbage igen). Torshavn ligger ca. 5 km. væk og "nede"(under tågen på billedet), så gåturen til praktikken er nem, da det går ned af bakke hele vejen, mens den giver lidt mere sved på panden hjem igen;-)

Jeg har i praktikken haft nogle patienter på "Naina", et hvilehjem, hvor ældre og svækkede patienter kan bo nogle uge fx efter en operation. Stedet emmer af hygge og gammeldags disciplin a la "Landsbyhospitalet". Polerede mahogni møbler og tykke tæpper, lakerede trapper, blomster og ikke mindst ro, orden og renlighed. En oase for ældre, der trænger til lidt ekstra hygge. Træningsfaciliteterne er ikke de største, men så lærer man bare at yde fysioterapi under alle forhold.
I tirsdags var jeg på kommunen for at brevstemme, en hurtig oplevelse. Der var hverken hemmelighedskræmmeri eller gardiner som man skulle stemme bag. Jeg havde ellers haft store forventninger, men det var helt nede på jorden og tog max. 5 minutter.


Nogle gamle huse i det gamle Torshavn, faktisk er de udlejningshuse, med udsigt til havnen.

Regn og tåge har været ret dominerende og med en temperatur på kun 4 grader, har vejret ikke ligefrem været noget at skrive hjem om. Heldigvis skifter det så hurtigt heroppe, så solen har også tittet frem indimellem. I søndags sneg temperaturen sig helt op på 15 grader, med sol og blå himmel. Det medførte, at vi gik en lang laaang tur i det dejlige og bakkede landskab. Herefter gik turen på museumsbesøg, og om aftenen stod den som sagt på "morfars" 75 års fødselsdag med tørret grindehval og skærpekød(lufttørret får) . Som altid blev jeg kun mødt med varme og gæstfrihed.
Det var alt for denne gang…

Kærlig hilsen Lærke:-)


Sirkus er et af de få steder, hvor man kan gå i byen! Jeg har endnu ikke været der, men det skulle efter sigende være et sjovt sted..

























lørdag den 3. september 2011

Kirkjubøur








Kirkjubøur

Dagen i dag har stået på lidt af hvert. Efter min første praktik uge, var det virkelig kærkomment at sove længe. Efter at have spist morgenmad med familien gik jeg ned mod byen, som ligger ca. 5 km væk. Hvis man skyder genvej er det kortere.
Jeg startede i det store indkøbscenter SMS, hvor jeg spiste frokost på Sunset. Det var ganske hyggeligt, selvom jeg kun havde mit eget selskab. Turen gik videre mod centrum, hvor jeg købte en krimi og så på butikker. Blandt andet var jeg inde i Gudrun & Gudrun. Designerne bag Sofie Graabøls sweater i ”Forbrydelsen”. De har virkelig nogle lækre sager, prisen er lidt peberet, men måske jeg fristes til at købe noget inden jeg rejser hjem.
Efter min lille spadseretur overraskes jeg af regnen og skynder mig mod busstopstedet. Her er busserne i Torshavn gratis, hvilket er rigtig dejligt. Til gengæld kører de ikke så ofte i weekenden og om aftenen. Hele vejen jagtes jeg af bier, som er utrolig aggressive heroppe. Jeg ved ikke hvorfor, men er blevet advaret imod dem. De var virkelig heller ikke til at slippe af med, heldigvis blev jeg ikke stukket.
Hjemme igen hos familien igen fik jeg fremvist deres store samling af krystaller, som Erling har fundet heroppe. Jeg anede ikke, at de fandtes på Færøerne, men åbenbart er de til at finde, eller hugge ud af sten og fjelde. De var imponerende flotte, jeg håber, jeg finder en at tage med hjem.
Han kunne også fortælle, at der i går havde været Grindefangst i Vestmanna og i den forbindelse, skulle jeg da også lige prøve noget tørret Grindehval. Hele familien sad og kiggede på, da jeg puttede mit stykke i munden. Smagen – ja den er svær at forklare, men en blanding mellem blod, motorolie og tjære er mit bud. Jeg fik at vide, at det helt sikkert er bedre, når der er mere friskt, det her havde ligget i fryser noget tid. Heldigvis havde deres hund Rex ikke noget imod smagen og spiste med stort velbehag mit stykke.





Sidst på eftermiddagen skiftede vejret pludselig om igen og solen kom frem. Marjun foreslog, at vi kørte til Kirkjubøur, som er en meget berømt turistattraktion. Jeg havde overhovedet ikke hørt om det, men takkede glad ja for tilbuddet.

Jeg synes lågen ind til kirken var så flot, at jeg måtte have et billede...




Udover os var der en del italienske turister, som havde været til fodboldkampen i går. Kirkjubøur er en lille bygd, med den smukke olavkirke og ruinen af en domkirke, som er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.
I morgen skal jeg have læst nogle artikler plus diverse materiale, som jeg har fået udleveret fra mit praktiksted. Jeg får helt sikkert ikke problemer med at opfylde skolens krav om 15 ECTS til dette modul…;-)

Ruinen af domirken. Pga. forfald er man ved at bygge et eller andet op omkring de gamle mure, så de ikke falder sammen.. Jeg synes ikke, at den var særligt speciel at se. Man er faktisk i tvivl, om den nogensinde blev bygget færdig, historien siger, at byggeriet gik i stå pga. fattigdom og pest.







De gamle huse er bygget af drivtømmer
















Sol over havnen, hvor der ingen skibe er ?