søndag den 18. september 2011

Hvalfangerstationen








Den gamle hvalfangerstation er smukt placeret ved åen mellem høje fjelde. Hvis ikke det var for det barbarisk udseende materiel og den harske lugt af tran, havde det måske ligefrem fremstået idyllisk. Med de rå og primitive bygninger er det ikke svært at forestille sig, hvordan der i årevis er blevet slagtet hvaler til føde i det barske klima.

Billedet er tager i 1957. Først skærer man spækket op, for derefter at trække det af. Køddet skæres op og sælges direkte eller saltes. Der koges tran og laves benmel af resterne.














Gamle knogler fra en hval. Ryghvirvler, kæbeben og yderst til venstre ribben. Normalt blev benene tørret og knust til benmel, men disse er gemt.
















Når skibet havde skudt en hval, kom det ind her og hvalen blev trukket op. Broen var dengang meget længere. Hvalfangerstationen tilhørte nordmændene, og det var også dem, som arbejdede her.










Slibesten til at slibe knivene med.








Her bled der så lavet benmel eller tran. Det lugtede hvertfald som om, at der stadig lå noget inde i beholderen. Jeg håber ikke lugten var ligeså kraftig dengang, føj...










Ugen i praktikken er gået godt Jeg får flere og flere forskellige patienter, hvilket er dejligt. Jeg følger dem i hele deres behandling og det er rart, så jeg på den måde kan se udviklingen.
Jeg har endnu ikke oplevet sproget som et problem, selvom det til tider kan være lidt af en barriere.
I starten troede jeg, at mange ikke var så gode til dansk, men jo bedre jeg lærer dem at kende, jo mere snakker de. Det er dejligt, og gør det nemt for mig at kommunikerer. Jeg er dog overrasket over, at de ikke bare fra start af snakker dansk, når de nu kan, men nogen skal åbenbart lige se mig lidt an først. Jeg har også mødt en patient, som taler gøtudanskt. Jeg forstår ikke særlig meget, men jeg har heller ikke særlig godt sprogøre. Heldigvis så forstår jeg mere og mere færøsk, og når bare man forstår enkelte ord, så er det nemmere at gætte sig til sammenhængen. Når min vejleder i tilstede, så vil patienterne helst snakke færøsk, hvilket kan gøre det svært at fastholde dem til, at det faktisk er mig, som undersøger/behandler dem. Jeg forstår dem godt, personligt ville jeg også foretrække mit eget sprog. Det er en udfordring, som udfordrer ens kommunikation og menneskelige evner, hvilket jo kun er godt at få styrket.
Så har der jo været valg. Det har givet mig et indtryk færingernes syn på Danmark. En vinkel jeg aldrig selv har tænkt på. Jeg har heller aldrig overvejet, at deres stemmer faktisk kan være ganske afgørende for, hvilken regering vi får i Danmark. Heroppe arbejder de 40 timer om ugen og går på pension når de er 67 år gamle. Så selvom vi får en ny regering i Danmark nu, så skal de fx ikke arbejde 12 minutter længere heroppe. De ting der sker i Danmark berører nødvendigvis ikke dem, alligevel er de med til at bestemme, hvem der vinder valget.
I torsdags var der ophørsudsalg i en butik i byen. Der var nogle rimelig fede mærker. Man kunne fylde en pose for 600 kr. Det gjorde jeg, og kom hjem med 4 par sko, 10 stk. smykker og 12 stk. tøj. Jeg regnede ud, at det til sammen havde kostet knap 6000 kr., hvis man havde betalt den oprindelige pris. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal få det med hjem i kufferten, men jeg regner med, at jeg kan smide noget af mit gamle træningstøj ud, som jeg har taget med herop. Det skal alligevel snart skiftes ud. Jeg tror dog ikke, at det giver plads nok i kufferten. Den tid den sorg…
I dag er det overskyet med temperatur på 8 grader. Det blæser lidt, men det regner heldigvis ikke. Jeg har planer om at bruge eftermiddagen på et gå en lang fjeldtur.

Kærlig hilsen Lærke

Ingen kommentarer: