1 uge tilbage...

Nu er der kun 1 uge tilbage heroppe.. Hvor er det mærkeligt. Jeg er blevet en del af familien heroppe, som "farmor" sagde til familiemiddagen igår. Og hvor har jeg også bare følt mig som en del af familien, lige fra første gang jeg mødte familien. I dag tog Erling mig med på fisketur sammen med Sigmund og Sanna. Jeg fangede en STOR torsk, første gang jeg fanger så stor en fisk, og første gang jeg fisker fra båd. Trods lidt regn var vejret smukt, og jeg fik set, hvor smuk Torshavn og Hoyvik er set fra denne vinkel.

Ugen der gik har været travl, mange patienter i praktikken og en masse hygge med familien. Min søster tog hjem tirsdag morgen. Vi havde nogle skønne dage, og fik virkelig snakket igennem;-) I næste uge skal jeg have videregivet og afsluttet alle mine patietner og til eksamen. Fredag er der afslutning på klinikken og lørdag hygge med familien. Jeg er spændt på at se, om alt kan være i kufferten når jeg skal pakke ;-)

Tiden er simpelthen fløjet af sted, og der er nu kun 2 uger og 2 dage til, at jeg er hjemme igen. Min mor kom på besøg sidste torsdag. Hun skulle være i "praktik" nogle dage hos en kollega heroppe, og resten af tiden tilbragte vi sammen. Det blev til så mange indtryk, at jeg næsten ikke ved, hvor jeg skal begynde. De fleste dage lejede vi bil og kørte rundt og så en hel masse. Vi sejlede blandt andet til Sandoy, hvilket var en fantastisk smuk tur. Landskabet på øen består mere af bløde grønne bakker - en kontrast til de mere rå klipper, jeg ellers har set.
Vores helikoptertur til Klaksvik gik over al forventning. Vi havde solskin på hele turen og det var utrolig smukt. Vi var de eneste turister ombord, resten skulle hjem fra familiebesøg. Heroppe er helikopterne en del af de offentlige transportmidler, derfor er det heller ikke særlig dyrt. Mange familier, som bor på de fjerne øer, benytter dem, når de skal besøge familie på de andre øer. Det er hurtigt og effektivt. Vores helikoptertur tog 12 minutter, retur med bus tog det 1 t. og 35 minutter. Der er altså en del tid til forskel.

Det er tid til at slagte får, og flere patienter ringer rent faktisk afbud til deres behandling, fordi de skal på fjeldet og samle får ind til slagtning. En del kommer også med akutte smerter i ryg og arme efter sådan en tur på fjeldet. Ja, det går ikke stille for sig;-)

Vejret heroppe er for alvor begyndt at blive koldt og barskt, og giver klart indtryk af, at vinteren nærmer sig. I denne uge har vi oplevet den første frost, men også den første sne på nogle af bjergtoppene. Det er en af de smukke oplevelser, som efterårsvejret også byder på.
Jeg må sige, at flere dage med regn og tæt tåge kan få selv den mest garvede færing til at længes efter lidt sol og varme. Jeg er glad for, at vejret som regel skifter jævnligt, gerne 3-4 gange om dagen. Det giver en vis form for variation.

På aftentur med Sigmund, Sanna, Maria og Martha. Det er uden tvivl en af de flotteste solnedgange jeg har set.

I denne weekend skal jeg have besøg af min søster, men pga. vejret er flyet aflyst. Jeg blev så skuffet da jeg hørte det, nu krydser jeg bare finger for, at hun kan flyve tidligt i morgen. Endnu et eksempel på en af de store forskelle mellem Danmark og Færøerne: VEJRET.

Billede fra Tjørnuvik, med Risen og Kællingen i baggrunden. En smuk lille bygd, med en fantastisk udsigt.

Hvalfangerstationen

Den gamle hvalfangerstation er smukt placeret ved åen mellem høje fjelde. Hvis ikke det var for det barbarisk udseende materiel og den harske lugt af tran, havde det måske ligefrem fremstået idyllisk. Med de rå og primitive bygninger er det ikke svært at forestille sig, hvordan der i årevis er blevet slagtet hvaler til føde i det barske klima.

Billedet er tager i 1957. Først skærer man spækket op, for derefter at trække det af. Køddet skæres op og sælges direkte eller saltes. Der koges tran og laves benmel af resterne.

Gamle knogler fra en hval. Ryghvirvler, kæbeben og yderst til venstre ribben. Normalt blev benene tørret og knust til benmel, men disse er gemt.

Når skibet havde skudt en hval, kom det ind her og hvalen blev trukket op. Broen var dengang meget længere. Hvalfangerstationen tilhørte nordmændene, og det var også dem, som arbejdede her.

Slibesten til at slibe knivene med.

Her bled der så lavet benmel eller tran. Det lugtede hvertfald som om, at der stadig lå noget inde i beholderen. Jeg håber ikke lugten var ligeså kraftig dengang, føj...

Ugen i praktikken er gået godt Jeg får flere og flere forskellige patienter, hvilket er dejligt. Jeg følger dem i hele deres behandling og det er rart, så jeg på den måde kan se udviklingen.
Jeg har endnu ikke oplevet sproget som et problem, selvom det til tider kan være lidt af en barriere.
I starten troede jeg, at mange ikke var så gode til dansk, men jo bedre jeg lærer dem at kende, jo mere snakker de. Det er dejligt, og gør det nemt for mig at kommunikerer. Jeg er dog overrasket over, at de ikke bare fra start af snakker dansk, når de nu kan, men nogen skal åbenbart lige se mig lidt an først. Jeg har også mødt en patient, som taler gøtudanskt. Jeg forstår ikke særlig meget, men jeg har heller ikke særlig godt sprogøre. Heldigvis så forstår jeg mere og mere færøsk, og når bare man forstår enkelte ord, så er det nemmere at gætte sig til sammenhængen. Når min vejleder i tilstede, så vil patienterne helst snakke færøsk, hvilket kan gøre det svært at fastholde dem til, at det faktisk er mig, som undersøger/behandler dem. Jeg forstår dem godt, personligt ville jeg også foretrække mit eget sprog. Det er en udfordring, som udfordrer ens kommunikation og menneskelige evner, hvilket jo kun er godt at få styrket.
Så har der jo været valg. Det har givet mig et indtryk færingernes syn på Danmark. En vinkel jeg aldrig selv har tænkt på. Jeg har heller aldrig overvejet, at deres stemmer faktisk kan være ganske afgørende for, hvilken regering vi får i Danmark. Heroppe arbejder de 40 timer om ugen og går på pension når de er 67 år gamle. Så selvom vi får en ny regering i Danmark nu, så skal de fx ikke arbejde 12 minutter længere heroppe. De ting der sker i Danmark berører nødvendigvis ikke dem, alligevel er de med til at bestemme, hvem der vinder valget.
I torsdags var der ophørsudsalg i en butik i byen. Der var nogle rimelig fede mærker. Man kunne fylde en pose for 600 kr. Det gjorde jeg, og kom hjem med 4 par sko, 10 stk. smykker og 12 stk. tøj. Jeg regnede ud, at det til sammen havde kostet knap 6000 kr., hvis man havde betalt den oprindelige pris. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal få det med hjem i kufferten, men jeg regner med, at jeg kan smide noget af mit gamle træningstøj ud, som jeg har taget med herop. Det skal alligevel snart skiftes ud. Jeg tror dog ikke, at det giver plads nok i kufferten. Den tid den sorg…
I dag er det overskyet med temperatur på 8 grader. Det blæser lidt, men det regner heldigvis ikke. Jeg har planer om at bruge eftermiddagen på et gå en lang fjeldtur.

Kærlig hilsen Lærke

Lidt rundt i Torshavn og Hoyvik

Den sidste uge er fløjet af sted. Jeg har været mange timer i praktikken, og været til en del fødselsdage og familiekomsammener. I søndags stod den på endnu en fødselsdag, morfaren fyldte 75 år, hvilket skulle fejres med tørret fisk, grindehval, laks mm samt endnu et stort kagebord. Heroppe fejres en fødselsdag ikke uden mindst 10 forskellige kager!

Jeg bor i et af husene, som ses til venstre. Billedet er taget fra vores tur rundt bag om Hoyvik og ned til Torshavn(og tilbage igen). Torshavn ligger ca. 5 km. væk og "nede"(under tågen på billedet), så gåturen til praktikken er nem, da det går ned af bakke hele vejen, mens den giver lidt mere sved på panden hjem igen;-)

Jeg har i praktikken haft nogle patienter på "Naina", et hvilehjem, hvor ældre og svækkede patienter kan bo nogle uge fx efter en operation. Stedet emmer af hygge og gammeldags disciplin a la "Landsbyhospitalet". Polerede mahogni møbler og tykke tæpper, lakerede trapper, blomster og ikke mindst ro, orden og renlighed. En oase for ældre, der trænger til lidt ekstra hygge. Træningsfaciliteterne er ikke de største, men så lærer man bare at yde fysioterapi under alle forhold.
I tirsdags var jeg på kommunen for at brevstemme, en hurtig oplevelse. Der var hverken hemmelighedskræmmeri eller gardiner som man skulle stemme bag. Jeg havde ellers haft store forventninger, men det var helt nede på jorden og tog max. 5 minutter.


Nogle gamle huse i det gamle Torshavn, faktisk er de udlejningshuse, med udsigt til havnen.

Regn og tåge har været ret dominerende og med en temperatur på kun 4 grader, har vejret ikke ligefrem været noget at skrive hjem om. Heldigvis skifter det så hurtigt heroppe, så solen har også tittet frem indimellem. I søndags sneg temperaturen sig helt op på 15 grader, med sol og blå himmel. Det medførte, at vi gik en lang laaang tur i det dejlige og bakkede landskab. Herefter gik turen på museumsbesøg, og om aftenen stod den som sagt på "morfars" 75 års fødselsdag med tørret grindehval og skærpekød(lufttørret får) . Som altid blev jeg kun mødt med varme og gæstfrihed.
Det var alt for denne gang…

Kærlig hilsen Lærke:-)


Sirkus er et af de få steder, hvor man kan gå i byen! Jeg har endnu ikke været der, men det skulle efter sigende være et sjovt sted..

Kirkjubøur

Kirkjubøur

Dagen i dag har stået på lidt af hvert. Efter min første praktik uge, var det virkelig kærkomment at sove længe. Efter at have spist morgenmad med familien gik jeg ned mod byen, som ligger ca. 5 km væk. Hvis man skyder genvej er det kortere.
Jeg startede i det store indkøbscenter SMS, hvor jeg spiste frokost på Sunset. Det var ganske hyggeligt, selvom jeg kun havde mit eget selskab. Turen gik videre mod centrum, hvor jeg købte en krimi og så på butikker. Blandt andet var jeg inde i Gudrun & Gudrun. Designerne bag Sofie Graabøls sweater i ”Forbrydelsen”. De har virkelig nogle lækre sager, prisen er lidt peberet, men måske jeg fristes til at købe noget inden jeg rejser hjem.
Efter min lille spadseretur overraskes jeg af regnen og skynder mig mod busstopstedet. Her er busserne i Torshavn gratis, hvilket er rigtig dejligt. Til gengæld kører de ikke så ofte i weekenden og om aftenen. Hele vejen jagtes jeg af bier, som er utrolig aggressive heroppe. Jeg ved ikke hvorfor, men er blevet advaret imod dem. De var virkelig heller ikke til at slippe af med, heldigvis blev jeg ikke stukket.
Hjemme igen hos familien igen fik jeg fremvist deres store samling af krystaller, som Erling har fundet heroppe. Jeg anede ikke, at de fandtes på Færøerne, men åbenbart er de til at finde, eller hugge ud af sten og fjelde. De var imponerende flotte, jeg håber, jeg finder en at tage med hjem.
Han kunne også fortælle, at der i går havde været Grindefangst i Vestmanna og i den forbindelse, skulle jeg da også lige prøve noget tørret Grindehval. Hele familien sad og kiggede på, da jeg puttede mit stykke i munden. Smagen – ja den er svær at forklare, men en blanding mellem blod, motorolie og tjære er mit bud. Jeg fik at vide, at det helt sikkert er bedre, når der er mere friskt, det her havde ligget i fryser noget tid. Heldigvis havde deres hund Rex ikke noget imod smagen og spiste med stort velbehag mit stykke.

Sidst på eftermiddagen skiftede vejret pludselig om igen og solen kom frem. Marjun foreslog, at vi kørte til Kirkjubøur, som er en meget berømt turistattraktion. Jeg havde overhovedet ikke hørt om det, men takkede glad ja for tilbuddet.

Jeg synes lågen ind til kirken var så flot, at jeg måtte have et billede...

Udover os var der en del italienske turister, som havde været til fodboldkampen i går. Kirkjubøur er en lille bygd, med den smukke olavkirke og ruinen af en domkirke, som er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.
I morgen skal jeg have læst nogle artikler plus diverse materiale, som jeg har fået udleveret fra mit praktiksted. Jeg får helt sikkert ikke problemer med at opfylde skolens krav om 15 ECTS til dette modul…;-)

Ruinen af domirken. Pga. forfald er man ved at bygge et eller andet op omkring de gamle mure, så de ikke falder sammen.. Jeg synes ikke, at den var særligt speciel at se. Man er faktisk i tvivl, om den nogensinde blev bygget færdig, historien siger, at byggeriet gik i stå pga. fattigdom og pest.

De gamle huse er bygget af drivtømmer

Sol over havnen, hvor der ingen skibe er ?

Færøerne

Den helt store forskel på Færøerne og Danmark er naturen. Vagar lufthavn ligger mellem smukke fjelde, og busturen til Torshavn byder på mere. Fårene græsser frit sammen med gæs, bække og fosser løber ned fra fjeldsiderne godt hjulpet på vej af regnen, der øser ned.
Vi har siden Kastrup haft selskab af Arni, min færøerske studiekammerat og hans kæreste Kirsten. I Torshavn skilles vi, de skal mod syd, vi mod Hotel Torshavn. Hotellet er let at finde og vi føler os straks hjemme i de smukke omgivelser.
Dagen efter lejer vi en LILLE bil, som vi straks triller af sted i. Turen går mod Vestmanna, hvor vi tager på en sejltur langs kysten. Turen tager to timer, vejret er med os og vi elsker allerede landet, med den smukke natur. Eneste minus er vores medpassagerer, som konstant står op og tager fotos. Jeg fik næsten ikke et eneste billede uden en norsk tyksak i hjørnet.

Sejlturen ud fra Vestmanna

Saksunardalur: Fjorden var engang havn, men en tsunami i 1700-tallet skyllede så meget sand op, at det blokerer fjorden. Ved lavvande kan kunne vi gå hele vejen ud til havet- Utrolig smuk tur!

Onsdag besøgte vi Gjórgv Bygd, her et billede fra slugten. Slugten er det eneste sted, hvorfra man kan sætte både i vandet. De andre steder er bølgerne og strømmen for voldsom. På spisen af fjeldet til højre var Marys bænk, indviet at Kronprinsesse Mary i 2005.

Lørdag er vi til bryllup i Klaksvik med min anden studiekammeret Annelisa og daværende forlovede, nu mand, Anders. Allerede fredag mødes vi og bydes på frokost i hendes barndomshjem. Trods travlhed og stres dagen før brylluppet er hendes familie utrolig søde og havde en masse overskud. En rigtig dejlig oplevelse, som kun blev afløst af den ene efter den anden.
Vi bor på Hotel Nord sammen med resten af gæsterne fra Danmark inklusiv mine studiekammerater. Det er utrolig hyggeligt, og vi mødes på værelserne om aftenen til hygge. Hoteller ligger på Vidoy, ca. 18 km. Fra Klaksvik, hor vielse finder sted. Her er kun en lille bygd, en lille kiosk og postkassen bliver ikke tømt i weekenden, til min store fortrydelse(havde allerede skrevet en del postkort).

På vej til kiosken møder vi denne herlige hund, kun med 3 ben ! Venstre bagben mangler, men trods handicappet løb den glad rundt og logrede med halen!

Vi får både danset folkedans og set nationaldragter til brylluppet, spist hummer, får og 30 forskellige kager. Det er en utrolig stor og dejlig oplevelse at være med til et bryllup mellem to så forelskede personer. Selvom det er utrolig dejlig at være med, har jeg lidt svært ved at være til stede, fordi jeg tænker på min praktik, som er rykket meget tæt på.
Søndag kører Lasse mig og bilen til Torshavn. Det var rigtig svært at sige farvel, især efter en uges fantastisk ferie sammen. Heldigvis er min værtsfamilie utrolig sød og venlig. Den første aften drikker vi te, spiser pandekager og ser hjemmevideo om eftermiddagen. Efter aftensmad ser vi Burlesque, men Christina Aguilera og Cher. Rigtig hyggeligt.
Mine første dage i praktik er gået rigtig godt. Jeg får rigtig travlt i de 9 uger jeg er her, men det virker som om, at jeg får lært rigtig meget. Det var alt for denne gang.. 

Saa kommer der lidt mere nyt her fra Asien! Vi er kommet godt hjem fra Indien, ja nu siger jeg hjem, for Kathmandu foeles virkelig lidt som hjem. Vi kender efterhaanden bydelen Thamel saa godt, og Sumit vores manager er saa soed og hjaelpsom. I aften skal vi spise hele gruppen sammen med Sumit, en afskedsmiddag. I morgen flyver 8 af os til Bangkok, og resten bliver i Nepal, for at starte frivilligt arbejde.

Den sidste aften i Delhi var vi i biffen og se en aegte Bollywoodmovie. Det var saa hylende morsomt, de talte kun indisk, men brugte indimellem engelske ord, saa det var let at forstaa, hvis man bare brugte fantasien. Filmen hed 'Hello' og der var ret meget dans og sang, det var meget gribende. Hele filem varede 3 timer, men det foeltes ikke som lang tid.

Ved siden af hotellet i Agra spiste vi paa Pizza Hut, midt i maden optraadte tjenerne med dans ! Det var virkelig en oplevelse, de havde virkelig oevet sig paa de indiske moves. Det kom bag paa os alle sammen, det ville man jo aldrig opleve i Danmark!
Taj Mahal er et vidunder, det var ingen af os i tvivl om ! Det var slet ikke til at fatte saa storslaet det var, alt var saa gennemfoert og smukt! Desvaerre var der ikke noget vand i bassienerne , vi havde ellers glaedet os til at se Taj Mahal 'spejle' sig i vandet. Men pyt, det var saa flot alligevel.

I dag har vi faaet shoppet lidt i Kathmandu og faaet sendt pakker hjem til Danmark. Der var simpelthen ikke plads til alle de pashminaer mm. vi har koebt hernede! Desuden var vi ogsaa ret enige i, at de sure vandrestoevler ogsaa godt kunne kommer retur til Danmark igen..hehe..

Mit camera blev stjaalet i nattoget fra Varanasi til Agra, rigtig rigtig aergeligt, alle mine billeder er vaek :-( Heldivis har Rikke, Julie og jeg naesten taget billeder af de samme ting, saa jeg faar bare deres, men det er alligevel ikke helt det samme. Jeg er lykkelig for, at jeg tog et backupcamera med hjemmefra.

Det var alt for nu, paa adventuredk.dk er der sat et gruppebillede af os paa forsiden, det kunne i jo tjekke ud, det er fra det sidste overnatningssted paa trekkingturen. Det er mig forrest med pink bluse;-)

Kaerlig hilsen Laerke